Skip til hoved indholdet
    Hjem Dagplejen Mød dagplejerne Randi Lysdal Kolling

Randi Lysdal Kolling

Om mig

Mit navn er Randi og jeg er gift, og har 3 døtre fra 1996, 2002 og 2004.

Jeg er en glad, smilende og kreativ person, som interesserer mig for personlig udvikling, familie og rejser. Jeg er en rummelig og åben person.

 

Som dagplejer lægger jeg vægt på/mine værdier

Jeg vil gerne skabe trygge rammer for børnene, hvor der er tid og nærvær til det enkelte barn. Jeg arbejder ud fra en anerkende pædagogik.

Jeg bruger meget tid på, at stimulere og udvikle børnenes sanser og deres motorik. Vi er bl.a. meget ude, hvor vi træner det motoriske og undersøger naturen og da vi bor tæt på skoven, besøges den også ofte.

Jeg arbejder på, at gøre dem selvhjulpne, styrke deres sprogudvikling og kreativitet.

 

En typisk dag i min dagpleje

En typisk dag hos mig starter med morgen mad for dem der har behov for det. Om formiddagen er aktiviteterne meget forskellige alt efter børnegruppen og årstiden, men det kan være sanse og motorik lege, kreativ udfoldelser, leg i haven skovtur en gåtur ud til køerne eller en cykeltur. Vi besøger også kollegaer så børnene bliver trygge i deres hjem.

Om formiddagen får vi formiddagsmad, somme tider hjemme og somme tider bringer vi det med på tur eller får formiddagsmaden hos den kollega vi besøger. Ved middagstid får børnene deres frokost, nogen gange er frokosten med på tur eller i haven.

Efter frokost bliver børnene gjort putteklar og puttes. Om eftermiddagen er der eftermiddagsmad og aktiviteterne er forskellige alt efter børnegruppen og årstid.

 

Vi har en ladcykel som vi bruger når vi tager på småudflugter, f.eks. at køre en tur om til rideskolen og se på heste.

Vi tager også på lidt større udflugter som zoo, stranden og lignende.

 

Højtider

Jeg fejrer børnenes fødselsdag her. 1 års fødselsdagen foregår ofte stille og roligt herhjemme, hvor forældrene er velkommen. 2 års fødselsdagen plejer at blive fejret ved at jeg inviterer gæsteplejeren hjem om formiddagen, hvor forældrene gerne må deltage hvis de har tid og lyst. 

Julefrokost fejrer vi med et par kollegaer og deres børn i et af vores hjem. Her serveres lune retter og drikkelse i ”vinglas”.

Kirke går vi i til julegudstjeneste, hvis børnegruppen er til det.

Fastelavn holder vi i ”Hytten” med katten af tønden og forældrekaffe.

Dagplejerenes dag fejres en gang om året med optog gennem byen og evt. udklædning. Her mødes vi alle i ”Hytten” til hygge. Somme tider bruger vi Glamsbjerg hallen i stedet for hytten, hvor der er forældre kaffe om eftermiddagen.

Vi snakker om de forskellige traditioner og laver pynt til jul, påske, fastelavn m.v. Samt synger sanger der passer til de forskellige højtider.

 

Uddannelse/kurser

Ud med Sutten ind med Sproget

Førstehjælpskursus

Zumba Kids

3 kløver

Grundkursus for dagplejere

 

Husdyr

I vores familie har vi også en kærlig hund (dansk/svensk gårdhund), to kælende kaniner og nogle sjove fisk.

 

Legestue

Hver mandag er vi i helddagslegestue, hvor der er mulighed for leg med andre børn, samt at lære de andre dagplejere i gruppen at kende. Det gør gæsteplejen meget nemmere.

Her har vi mulighed for at opdele børnene og lave andre aktiviteter. Der er plads til at udfolde sig med lidt større ting, hvorfor vi bl.a. laver motorikbaner.

Sidste mandag i måneden besøger vi Børnehaven Uglebo.

Dagtilbuddene i Haarby - Glamsbjerg-området
Kærvangen 28
5683 Haarby

Telefon: 51 33 29 35
daghaagla@assens.dk

Nyttige links