---
title: "Sidsel Lærke Kær"
description: "Dagplejer i Glamsbjerg by"
date: "2025-01-23"
created: "2024-11-08"
---

[Hjem](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/)

                    [Dagplejen](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/dagplejen)

                    [Mød dagplejerne](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/dagplejen/moed-dagplejerne)

                [Sidsel Lærke Kær](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/dagplejen/moed-dagplejerne/sidsel-laerke-kaer)

# Sidsel Lærke Kær

                ![](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/cde7f8c9-5692-4b13-b0e8-08dbb54997c0?width=800)

Mit navn er Sidsel Lærke
Kær

**Om mig**

Jeg hedder Sidsel og er fra
årgang 1994. Jeg bor til leje i Glamsbjerg på et lukket vænge, med en dejlig
stor have som vi også bruger meget.

Min dejlige familie består af
2 dejlige børn, Rose fra 2020 og Valdemar fra 2023, og min mand.

**Værdier**

Noget af det vigtigste for mig
er, at skabe en god og tryg tilknytning til det enkelte barn, hvor der er
omsorg, nærvær og barnet føler sig set og hørt, så barnet får de bedste
muligheder for at kunne trives og udvikle sig. Derfor lægger jeg også stor vægt
på at have faste rutiner, så dagene er genkendelige.

Jeg holder meget af at være
udenfor, så det gør vi stort set hver dag, enten ved at være ude i vores have,
men også på tur med barnevogn eller vores ladcykel. Vi når vi tager på tur, er
det gerne ud i naturen, for at se på dyr, træer og opleve nye ting. Alt efter
hvad de små poder kan holde til.

Når vejret ikke er til at
være ude i for de små, bruger vi meget tid på at lave mange forskellige ting
indenfor, alt fra at lave kreative ting, til at lege med vores legetøj og tumle
med vores motorik skumlegetøj. Så vi rigtigt får brugt hele vores krop. Og så
er det vigtigt for mig at være i børnehøjde, så man ser mig sammen med børnene
på gulvet.

**Mit hjem**

Da vi i vores hjem hverken
har dyr eller ryger, er det et meget allergivenligt hjem vi har. Her er tit
rodet, men det er fordi børnene og jeg laver minder.
