---
title: "Linette Maria Skovbo"
description: "Dagplejer i Glamsbjerg by"
date: "2025-01-23"
created: "2023-09-18"
---

[Hjem](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/)

                    [Dagplejen](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/dagplejen)

                    [Mød dagplejerne](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/dagplejen/moed-dagplejerne)

                [Linette Maria Skovbo](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/dagplejen/moed-dagplejerne/linette-maria-skovbo)

# Linette Maria Skovbo

                ![](https://bh-haarby-glamsbjerg.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/005cf8e5-a7dc-47ea-b0a3-08dbb54997c0?width=800)

**Om mig**

Jeg
hedder Linette og er en glad og imødekommende årgang 85. Jeg bor i Glamsbjerg
sammen med min mand, vores 2 drenge og katten Chili.

Jeg er
uddannet pædagog i 2013 og siden da, har jeg primært arbejdet på forskellige
bosteder. Jeg er selv vokset op i et dagpleje-hjem og har virkelig nydt det. Da
jeg selv fik børn, blomstrede min interesse for børns udvikling virkelig op og
i januar 2020, blev jeg ansat i som dagplejer.

**Værdier**

Dagen
i min dagpleje følger i høj grad børnenes spor. Jeg lægger meget vægt på at se
det enkelte barn, og roen og nærværet i min dagpleje gør, at vi nemt at sadle
om, alt efter børnenes behov.

Jeg er
optaget af barnets perspektiv og vigtigheden i at forstå, at alle handlinger
sker på baggrund af noget. Det er min fornemste opgave at være nysgerrig på
deres ageren og handle derefter.

Gode
relationer i dagplejen har også høj værdi. Det er både relationen til mig, men
også til forældre, så jeg opnår en forståelse for det hverdagsliv, som er
rammen hos de familier, der er hos mig. Relationen til de andre børn i gruppen
er også vigtig og det er spændende at arbejde med at skabe gode
børnefællesskaber, som børnene kan udvikle sig i, sammen.

**Læringsmiljø**

Dagligdagens små
rutiner rummer en masse læring, fx når vi skal ud og lege. Først finder vi
tøjet på børnenes plads, vi snakker om farver, måske er noget beskidt og vi får
mudder på fingrene, de venter på tur, øver sig i selv at tage tøj på og de
hjælper også hinanden. Borddækning er også noget børnene nyder at hjælpe med. De
vælger selv den tallerken og kop, som de har lyst til og de store hjælper de
små.

Det er mit ansvar at
skabe nogen gode rammer for børnene, som de finder tryghed i, så de er åbne og
nysgerrig på at udforske. Det kan være gennem aktiviteter, som jeg planlægger
og starter op, og som herefter lader sig udvikle ved at følge børnenes ideer og
initiativ.
