Børnehaven Uglebo i Glamsbjerg

Tøj

  • Garderobe

    Her kan du læse om, hvilket tøj dit barn har brug for i Børnehaven.

    Generelt:  Et helt sæt skiftetøj, som passer til årstiden, er det altid nødvendigt at have i tasken.

    Om vinteren er en flyverdragt og varme støvler, hue og vandtætte handsker nødvendigt. Et par hjemmesko, som sidder fast på fødderne, er også en god ide.

    Om foråret og om efteråret er vandtæt regntøj og gummistøvler nødvendigt tøj. Og en varm sweater er også god at have til kolde dage. Tynde vindtætte overtræksbukser og en vindtæt jakke, er det dejligt for alle børn at have med. Kondisko er gode til dage med tørt vejr  - i dem kan dit barn løbe rigtig stærkt!

    Om sommeren er både en kortærmet og en langærmet bluse, korte bukser, lange bukser eller kjole og leggings dejligt at have med. Det kan blive rigtig varmt på vores dejlige legeplads, så let tøj er nødvendigt - ligesom en jakke og lidt varmt tøj er nødvendigt på en koldere dag. Sandaler er nødvendigt fodtøj til børn om sommeren.

    Hjælp dit barn til at blive selvhjulpen og til at lære at holde orden. Hjælp dit barn med at holde orden på barnets garderobeplads. Hjælp dit barn med at hænge barnets tøj op, ligge det så barnet kan overskue det, måske er der tøj og fodtøj i tørreskabet - samme finder i det frem og hænger det op på barnets plads. Det giver dit barn en unik mulighed for at kunne selv, undgå ventetid for at få hjælp af en voksen, så det kan komme hurtigt ud til sine kammerater.